Jeg er i Londons dyre gader.

På eksklusivt besøg hos legendariske couture-designer Matthew Williamsons boutique i Bruton Street, lige bag Bond Street.

Og inspiration er her, i rigelige mængder, butikken er lige så unik og fantasifuld som hans design. Butikken er enkel, smuk og magisk at bevæge sig rundt i. Alt er gennemtænkt; farverne, detaljerne og indretningen skaber tilsammen et univers der understøtter designet i de smukke kjoler.

butiksindretning inspiration butiksindretning inspiration

Matthew Williamson åbnede forretningen i 2004 for at have et sted hvor han kunne fremvise hele den livsstil, æstetik og det univers som er tanken bag hans design. Indtil da, kunne kunderne kun se kollektionerne hos forhandlerne, hvor omgivelserne ikke altid komplimenterede det eksklusive tøj og de smukke tasker.

Der er både (masser af) mønstre og farver i indretningen – men velafbalanceret, velovervejet og gennemtænkt, så det ikke overskygger kollektionerne. Ligeledes er her skæve elementer, som f.eks. bøjlestængerne i hidsige neonfarver og junglen midt i forretningen, som sikrer at stilen og indretningen ikke bliver for pæn, og derm

ed kedelig.

Arbejdet med butikkens visuelle udtryk opstod undervejs i renoveringen af lokalerne. F.eks. blev junglen til, da han opdagede det fantastiske lys der kommer ind i bagerst i forretningen.

butiksindretning inspiration butiksindretning inspiration

Der er masser af diskrete detaljer, der alle understreger designerens helt unikke talent for at sammensætte farver og print, og mange af dem ser man først, efterhånden som man kommer rundt i forretningen, og helt tæt på.

Og her er virkelig pænt og lækkert, VIRKELIG pænt og lækkert, men uden at det er for pænt, og bliver kedeligt. I detaljerne er der masser af overraskelser og humor.

For eksempel de fine, gamle brocher der er sat på tapetet, og dermed giver væggen en ekstra dimension. Og de skæve pangfarver der her og der lyser op på bøjlestænger og en enkelt sofa. Bag disken hænger et noget uventet neonskilt og pelskraver vises frem på dådyrhoveder. Et par vægge er kæmpecollager med til at vise Matthew Williamsons inspiration og det univers han skaber sine kollektioner til, og de antikke lysekroner er ikke mere fine, end at der hænger kjoler på bøjler ned fra dem.

butiksindretning inspiration butiksindretning inspiration

Jeg er ligeså fortryllet og begejstret som sidst jeg var her, og det er ikke sidste gang jeg kommer.